Ydelser

Kun campingpladser

Campingpladser i Danmark. Labri tilbyder en bred palette af ydelser, alle rettet mod danske campingpladser. Specialer som rådgivning, salgsforberedelse, udbud af offentlige ejendomme og håndtering af nødlidende campingpladser er blot nogle af de specielle ydelser der tilbydes. Labri arbejder også med salg af helt almindelige campingpladser i hele landet.

 

Køberrådgivning

Vi yder køberådgivning på pladser vi ikke selv har til salg.
Læs mere under menupunktet For køber

 

Rådgivning

Udvikling er vigtig for enhver virksomhed og især inden for turisme. Labri tilbyder kvalificeret rådgivning indenfor branchen, såvel i forbindelse med salg, men også i forhold til udvikling af koncept, indførelse af tema eller blot en finpudsning af campingpladsen eller campingpladsens image. Rådgivningen kan være alt fra en kort samtale til et længere forløb med indragelse af medarbejdere, kunder, etc.

Der kan arbejdes med ressourceanalyse af pladsen, beskrivelse af styrker og svagheder, analyse af kompetencer og behov. Der kan også arbejdes med løbende sparring, efter behov – Det centrale vil være at den rådgivning der modtages resulterer i et større afkast for virksomheden, enten i form af besparelser eller øget omsætning.

 

Salgsforberedelse

Det er helt centralt at man forbereder et salg i god tid. Labri tilbyder rådgivning allerede før et salg er aktuelt og det uanset om Labri skal stå for salget efterfølgende eller ej.
Vi ved hvor vigtigt det er at være velforberedt for at opnå den rigtige pris og samtidig kunne præsentere reelle og valide oplysninger overfor en potentiel køber. Omfanget af salgsforberedelse varierer fra campingplads til campingplads, idet ingen pladser er ens, men vigtigheden af at møde en potentiel køber med realistiske forventninger er særdeles vigtigt og er med til at gøre forskellen mellem at have pladsen til salg og få pladsen solgt.
Læs mere under menupunktet For sælger